
Bliv medlem
Bliv medlem af STH og støt vores arbejde med at træne og udplacere servicehunde
Læs mere ›15 t pr uge
Brænder du for at få tallene til at stemme, og har du lyst til at bruge dine økonomiske kompetencer i en meningsfuld og velgørende sammenhæng? Så er du måske vores nye kollega.
Hos foreningen STH - Servicehunde til Handicappede arbejder vi hver dag for at forbedre livskvaliteten for mennesker med fysiske handicap gennem specialtrænede servicehunde.
Vi er i en god udvikling, og skal have vores økonomifunktion optimeret. Derfor søger vi nu en erfaren og engageret økonomimedarbejder, der tager ansvar for vores daglige økonomifunktion.
Du er selvkørende i bogføring og økonomisystem, da stillingen indeholder alt, hvad det indebærer af debit- og kredit bogholderi, månedsafslutninger og budgettering, og også at sikre præcise, effektive processer for økonomifunktionen.
Ud over at få tandhjulene til at køre smidigt, ligger der også en opgave i ledelsesrapportering vedr. fondsmidler og slutrapportering for anvendte midler. Du er med til at sikre, at vi overholder fondsaftaler.
Dine opgaver
Som økonomimedarbejder får du ansvar for en bred vifte af opgaver inden for finans-, kreditor- og debitorbogholderi. De primære opgaver vil omfatte:
Bogføring og økonomistyring:
• Registrering, bogføring og betaling af leverandørfakturaer
• Debitorstyring og udsendelse af rykkere
• Bogføring og betaling af rejseafregninger og udlæg
• Ugentlig bankafstemning og -bogføring
Budgettering og regnskab:
• Månedsafslutning og budgetopfølgning
• Udarbejdelse af økonomiske KPI’er og dashboards til ledelsesrapportering
• Bistand ved årsregnskab og revision
• Medvirke til udarbejdelse af fonds- og tilskudsrapportering inklusive midtvejs- og slutrapporter
• Afrapporteringer til myndigheder og fonde
HR-relaterede økonomiopgaver og administrativ støtte:
• Timeregistrering, løn, ferie, sygefravær, udlæg
• Vedligeholdelse af stamdata og løbende procesoptimering
• Sparring og support til kolleger, leverandører og samarbejdspartnere
• Administrative ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med administrationschefen
• Medvirken til udvikling og implementering af interne økonomipolitikker og kontrolprocedurer
• Optimere og strømline processer på området og indgå i forbindelse med udviklingen af systemer
Om dig
Vi søger en venlig og hjælpsom kollega med en solid økonomisk værktøjskasse, der trives med ansvar og alsidighed i en lille organisation.
Du er en struktureret, selvstændig og detaljeorienteret person, som er komfortabel med rutineopgaver, men som kan rumme skiftende arbejdsopgaver, fordi vi er en lille organisation.
Sekretariatet betjener bestyrelsen, og kollegaer, men også eksterne samarbejdspartnere, hvilket betyder, du er imødekommende, serviceminded og forstår at etablere et godt samarbejde. Da alle i sekretariatet er deltidsansatte, og har mulighed for at arbejde hjemmefra i højere eller mindre grad, er det vigtigt, at du trives med at arbejde alene på kontoret i perioder. Du taler og skriver flydende dansk.
Vi forestiller os, at du har:
• Minimum 5 års erfaring med bogholderi og økonomiopgaver
• Erfaring med projektrelaterede budgetter og donations økonomi.
• Erfaring med kreditor-/debitorstyring, betalinger, finansbogholderi og regnskabsafslutning
• Kendskab til e-conomic og stærkt kendskab til Microsoft Office, især Excel
• Erfaring fra forening, fond eller anden nonprofitorganisation, herunder med fondsdokumentation og -rapportering
• En relevant økonomisk eller regnskabsmæssig uddannelse
• God forståelse for regnskabsprincipper og relevant lovgivning
Vi tilbyder
• En meningsfuld deltidsstilling på 15 timer om ugen
• Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid og stor indflydelse på din egen arbejdsgang
• Hybrid arbejde
• Arbejde i et lille dedikeret team og en hverdag med stor variation og berøringsflade
• Arbejde i en organisation, der giver plads til de gode ideer og initiativ
• Falck Healthcare ordning
• Et arbejde med stor samfundsmæssig betydning og med stor værdi for menneskers livskvalitet.
Ansøgning og kontakt
Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til info@sth-servicehunde.dk senest 1. september 2025.
Vi afholder samtaler i uge 39.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Lisa Klint via email lk@sth-servicehunde.dk og pr telefon efter nærmere aftale.
Om STH – Servicehunde til Handicappede
STH er en non-profit forening, der har til formål at hjælpe personer med fysisk funktionsnedsættelse, ved at bevilge specialtrænede servicehunde og bistå brugeren med vedvarende støtte og vejledning for at sikre et værdifuldt samarbejde, til gavn for både bruger og hund.
Vores sekretariat ligger i Handicap Organisationers Hus i Høje Taastrup.
Hvis du kender nogen, der passer til stillingen, er du velkommen til at sende dem dette jobopslag.
Har du nogensinde drømt om at gøre en kæmpe forskel i andres liv, mens du har det sjovt og lærerigt derhjemme? STH er en non-profit forening, der hjælper mennesker med fysiske funktionsnedsættelser ved at give dem en specialtrænet servicehund. Og det bedste? Du kan være med! Læs mere her.
Vores arbejde er kun muligt takket være vores fantastiske frivillige – fra vores dedikerede bestyrelse til de utroligt vigtige værtsfamilier, som åbner deres hjem og hjerter for en hvalp. Disse hvalpe vokser op til at blive mere end bare kæledyr; de bliver uundværlige hjælpere for deres fremtidige ejere.
Hvad indebærer det at være hvalpevært?
Som STH hvalpevært får du den unikke chance for at være den første vigtige del af en servicehunds rejse. Fra de er 8-10 uger gamle, indtil de er omkring 10-12 måneder, vil du være deres guide ind i verden, hjælpe dem med at forstå og navigere i deres omgivelser og lære dem de grundlæggende færdigheder, de har brug for.
Er du vores nye hvalpevært?
Vi leder efter dig, som:
Dine glæder og udfordringer som hvalpevært:
Miljøtræning: Udforsk verden sammen og introducer hvalpen for livets mangfoldighed fra møde med andre mennesker og dyr, forskellige lyde fra transportmidler og forskellig natur- og byomgivelser.
Opdragelse: Brug motivationsbaserede træningsmetoder for at forme en velopdragen hund, der ikke tigger, springer op, ligger i møbler eller er udfarende. Kan være alene hjemme og alene i bilen.
Hvalpetræning: Deltag i STHs hvalpekursus for tips, tricks og socialisering.
Håndtering: Hjælp hvalpen med at blive tryg ved almindelig pleje og håndtering.
Hvad får du til gengæld?
INTERESSERET?
Ansøg
Hop ind på vores hjemmeside for mere info og for at hente et ansøgningsskema. Send din ansøgning til os på mail@sth-servicehunde.dk og bliv en del af noget større!
Du er velkommen til at dele jobopslaget med familie, venner og kolleger.
Lørdag den 29. november fra kl. 13:00-17:30 afholder STH den årlige graduation i Idrættens Hus i Brøndby, hvor vi overrækker de nye specialuddannede servicehunde hunde til personer med fysisk funktionsnedsættelse. Vi har brug for en frivillig assistent til varetagelse af bl.a. følgende opgaver mellem kl. 11:00 og 17:30:
Din profil
Du er vild med events, er serviceminded, organiseret, og brænder for at gøre noget for andre.
Du tilbydes
Interesseret? Send en mail til dorte@sth-servicehunde.dk.
Lørdag den 29. november fra kl. 13:00-17:30 afholder STH den årlige graduation i Idrættens Hus i Brøndby, hvor vi overrækker de nye specialuddannede servicehunde hunde til personer med fysisk funktionsnedsættelse.
Vi har brug for en fotograf, som vil bistå os med at forevige dagen, med masser af bevægende indtryk på en festlig dag.
Din profil
Du tilbydes
Har det vakt din interesse, så send en mail til dorte@sth-servicehunde.dk
STHs politik i forhold til forskelsbehandling vedr. brugere og ansatte.
Det er forbudt at forskelsbehandle på det danske arbejdsmarked på grund af: race, hudfarve eller etnisk oprindelse , religion eller tro, seksuel orientering , national eller social oprindelse, politisk anskuelse alder, og handicap. Forskelsbehandlingsloven forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling.
STH følger dansk lovgivning på området. Se hele lovteksten her.
Du kan også læse vores politik her
Bliv medlem af STH og støt vores arbejde med at træne og udplacere servicehunde
Læs mere ›Har I tid og overskud til at træne, passe og pleje en hvalp i 8 - 10 måneder, så har vi brug for jer.
Læs mere ›Støt os med kr. 200 ,- om året på mobilepay 15758 - eller se de mange andre muligheder for at give et bidrag
Læs mere ›Vi følger reglerne på området. Læs vores politik her
Læs mere ›